Kollektion: Pumps & stiletter

Uanset om du primært finder dine pumps frem ved særlige anledninger, eller du nyder at gå i stiletter til hverdag, kan du glæde dig til at dykke ned i vores spændende udvalg her hos Bubetti. Her finder du altid fodtøj af højeste kvalitet, der ikke kun ser godt ud, men også er rart at gå i, og mange vender tilbage til udvalget igen og igen for at tilføje nyt til skogarderoben derhjemme.

Bredt udvalg af pumps og stiletter for enhver smag

Uanset om du er mest til stiletter eller mest til pumps, så finder du altid et spændende udvalg af modeller i høj kvalitet her hos Bubetti. Helt enkle, sorte pumps eller stiletter er en klassiker, men skoene fås i flere farver og med mange unikke detaljer, der gør hver enkelt model til noget helt særligt. Mange kvinder finder stiletter eller pumps frem, når de gerne vil føle sig lidt ekstra flotte, og selvom det kan kræve lidt øvelse at gå i dem, hvis du ikke har været vant til høje hæle før, så kommer du højst sandsynligt hurtigt efter det og vil nyde at style dine pumps eller stiletter på mange forskellige måder til hver en anledning.

Historien om de første stiletter - hvad er stiletter?

Stiletter - du har helt sikkert hørt navnet før og især hvis du er til høje hæle, der kommer på enten til fest eller også til hverdag, når du ønsker at føre dig feminint og stilsikkert frem.

Stiletter er højhælede sko med en helt smal og spids hæl, der kan variere i højde fra model til model, men som ofte vil være til den høje side. Skoene er tætsiddende og smalle i siderne, men åbne i ryggen. De har spids snude og snøres eller spændes fast til foden.

De første stiletter blev skabt omkring det 15. århundrede og var en form for buffalosko med lidt ekstra højde på hælen, og skoene var altså langt fra de stiletter, vi kender i dag. De var forbeholdt overklassen og blev brugt ved fester og andre særlige anledninger. Det var først i 1940'erne, at et par sko, der mindede om de moderne stiletter, første gang blev fotograferet på den franske skuespiller og sangerinde Mistinguett, der var iført et par sko med høj hæl designet af Andrea Perugia.

Oprindeligt var stiletter slet ikke navnet på en bestemt skotype, men i stedet navnet på selve den hæl, der bliver brugt på skoene. Stilettos var navnet, der blev brugt i Italien om den smalle, spidse hæl - navngivet efter en kort, dolk-lignende kniv - og på dansk blev navnet altså til stilet, der senere blev synonym med ikke blot hælen på skoene, men med selve skotypen i sig selv.

Hvad er forskellen på pumps og stiletter?

Mange betragter i dag pumps og stiletter som én og samme ting, men faktisk er der helt centrale forskelle på de to, som vi vil forsøge at beskrive herunder.

Hvor stiletter er åbne, har pumps i stedet en lukket ryg, der giver bedre støtte til hælen. De er oftest uden snører eller andet til fastgørelse, men kan godt være udstyret med førstnævnte af primært æstetiske årsager, og de sidder løst og behageligt omkring foden uden at falde af. Snuden er rund, og hælen er typisk både bredere og lavere end på stiletter.

Køb stiletter og pumps i mange modeller hos Bubetti

Hos Bubetti elsker vi sko i lækkert design, der er skabt i en kvalitet, der holder trods hyppig brug. Spanske Unisa er et af vores favoritbrands sammen med vores eget mærke Bubetti, men du finder også flere andre brands inden for pumps-sko og stiletter i vores udvalg både online og i den fysiske butik i Aalborg. Gå på opdagelse her, og forkæl dig selv med lækre stiletter og pumps i massevis.